Halloween for børn og voksne

halloween-post

Det er Halloween, så i dag skal vi selvfølgelig lytte til historier, der får det til at løbe os koldt ned af ryggen og får hårene til at rejse sig. Vi har samlet nogle af de mest uhyggelige bøger for både børn og voksne. Tør du lytte med?

MINDRE BØRN

en-papfar-fra-helvede
Dæmonen Belial elsker smagen af frisk menneskekød, og pludselig er han så heldig igen at få adgang til menneskenes verden. Noahs papfar er også vild med kød. Han arbejder på et slagteri og elsker at grille. Men så begynder drengene i kvarteret én efter én at forsvinde…

Lyt til En papfar fra helvede her!

 

merlin-1
Merlin er en helt almindelig dreng med en helt almindelig familie. Lige indtil den dag hvor hans mor beslutter at familien skal flytte til Tusmørkedalen. Drengen på legepladsen siger, at der er en kannibal i byen. Og at han har spist en dreng, som var alene hjemme.

Lyt til Merlin og kannibalen her!

 

STØRRE BØRN

skovens-hemmelighed
Sebastian gider egentlig ikke at holde ferie ude på landet, men da hans mor skal ud at rejse, bliver han sendt på fem ugers ophold hos sin faster i Jylland. Heldigvis møder han her den jævnaldrende Nadia, og snart finder de ud af at der foregår mystiske ting i landsbyen og på markerne omkring den. Mærkelige personer vandrer i skoven. Flokke af ulve trænger ind i landet. Og snart hærges egnen af uhyggelige angreb.

Lyt til Skovens hemmelighed her!

hviskende-veje
Alexander gispede. „Shit! Se der, Charli …“ Jeg kiggede ud ad forruden. Frem af tågen dukkede en dreng op. Han havde hverken sko eller strømper på, og tøjet hang i trevlede laser. Han holdt en arm frem med tommelfingeren opad. Alexander standsede bilen. „Der er sket noget frygteligt,“ hviskede han og skubbede døren op.

Lyt til De hviskende veje her!

 

VOKSNE

vaekkelse
Jamie Morton er seks år gammel, da en skygge falder over ham, mens han sidder og leger med sine tinsoldater. Det er i Maine i begyndelsen af 60’erne. Han kigger op og ser en bemærkelsesværdig mand, som viser sig at være den nye metodistpræst i byen; Charles Jacobs. Alle i byen er betaget af den karismatiske præst, men det går op for Jamie, at han er besat af en hemmelig lidenskab.

Lyt til Vækkelse her!

faergen
1200 forventningsfulde passagerer tager færgen fra Sverige til Finland t/r. I 24 timer kan de lægge hverdagen bag sig og slå sig løs. Men noget ondt rejser med. Midt om natten, midt ude på Østersøen, truer det onde med at få overtaget på Baltic Charisma. Der er ingen steder at flygte hen. Der er ingen måder at kontakte fastlandet på. Og ingen ved, hvem de kan stole på.

Lyt til Færgen her!

Halloween for børn og voksne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s