Top 5 mest skræmmende bøger!

blogpost-mest-skraemmende

Jeg har altid været kæmpe fan af horror. Der findes ikke noget bedre end den rus, jeg oplever, når jeg bliver virkelig skræmt. Jeg har læst meget gys, og der skal virkelig meget til at skræmme mig. Der er dog nogle få romaner, der har hæftet sig fast i min hukommelse. De er hver især skræmmende på forskellige måder, men fælles for dem er, at de har fået mig til at ligge søvnløs hele natten.

Kast dig ud i dem, hvis du tør!

1. Amityville Horror af Jay Anson

Den mest skræmmende bog jeg har læst er “The Amityville Horror” af Jay Anson. Hvis du har set filmatiseringen af romanen, ved du, hvad jeg snakker om. Bogen siges at være baseret på de hændelser, familien Lutz oplevede, da de købte et hus i byen Amityville. Jeg tror aldrig, jeg har været så skræmt over en roman før. Tanken om, at historien måske er rigtig, gør det hele meget værre. Eller bedre, hvis du spørger mig. Uden at spoile for meget, kan jeg afsløre, at der er massemord, besættelse og vrede ånder involveret!

2. The Exorcist af William Peter Blatty

Jeg må indrømme, at jeg først læste bogen efter at have set filmatiseringen. Jeg var 14 år, da jeg sammen med mine veninder så filmen, og vi begyndte alle sammen at græde på et eller andet tidspunkt. Flere år efter læste jeg bogen, og selvom jeg ikke troede, jeg kunne blive mere skræmt, tog jeg fejl. Jeg mindes, at min kæreste måtte følge mig på toilettet om natten.

3. Sandmanden af Lars Kepler

Jeg læser sjældent krimier, da de ikke er uhyggelige nok til mig. For nylig blev jeg dog anbefalet at læse “Sandmanden” af en kollega her på redaktionen, med løftet om, at den helt sikkert ville holde mig vågen i de sene nattetimer. Min kollega tog ikke fejl. Hold nu op, hvor er beskrivelserne i romanen grufulde! Jeg fristes til at sige, at det er den bedste krimi, jeg nogensinde har læst. Selvom bogen egentlig er nummer fire i en serie, skal I endelig ikke holde jer tilbage. Jeg havde ingen problemer med at læse den for sig selv, og jeg lover, at I ikke vil fortryde det.

4. Huset af Steen Langstrup

Steen Langstrup er efter min mening det bedste bud på en dansk Stephen King. Jeg har læst næsten alle hans bøger, og jeg kunne nævne mange af dem her. Jeg har snydt lidt og valgt en novellesamling. Alle tre noveller i “Huset” gjorde mig bange for at være alene hjemme. Især tænker jeg her på novellen “Indbrud”, der netop er en stemningsmættet fortælling om angsten for at være alene hjemme. Tænk nu, hvis man faktisk ikke er alene?

5. Vækkelse af Stephen King

Stephen King er blandt verdens bedste horrorforfattere, og hans forfatterskab favner bredt. Det ville være oplagt at nævne “Det Onde” og “Ondskabens Hotel”, men “Vækkelse”, der er en af hans nyere bøger står dog klarest i min hukommelse. Den har fokus på livet efter døden, og den er både overbevisende og underholdende på samme tid.

Kærlig hilsen Mia fra Storytel

Top 5 mest skræmmende bøger!

One thought on “Top 5 mest skræmmende bøger!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s