Månedens indlæser: Amira Jasmina Jensen

Månedens-indlæser-juli

Foto: Lars Hauschildt

Amira Jasmina Jensen er uddannet skuespiller og har bred erfaring inden for teater, radiodrama og TV-serier. På det seneste har hun haft travlt med at indlæse Harlequin-bøger.

Hvad er det sværeste og det bedste ved at indlæse bøger?

Det sværeste er helt klart, at der ligger en del forberedelse. Nogle bøger er lettere end andre, men til tider kan det ske, jeg bliver nødt til at ringe forfatteren op, for at være helt sikker på, hvilken udtale af fx. navne eller titler han/hun ønsker. Og så er der naturligvis dage, hvor stemmen bare ikke vil, som jeg vil, så er der ikke andet for end at holde nogle gode pauser. Det bedste ved at indlæse bøger er, at det er rigtig spændende at leve sig ind i bogens univers. Det føles lidt som juleaften, hver gang en ny bog tikker ind på min mail. Jeg glæder mig altid til at læse den selv og se, hvilken historie det er, jeg har fået tilsendt, hvilken genre det er, og hvilket publikum den henvender sig til. Ikke mindst er det sindssygt spændende at opleve de forskellige forfatteres evne til at bruge sproget kreativt.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvilken bog ville du så gerne indlæse?

Jeg ville indlæse Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt. Den er fantastisk smukt skrevet og utrolig sørgelig, da den bygger på en autentisk historie. Hun taler om kræft og kærlighed i samme bog, som jo ellers ikke lyder som en appetitvækkende cocktail. Men jeg kunne slet ikke slippe den, før den var læst. Maria Gerhardts måde at skrive på rammer mig lige i maven, så det er den bog, der har min første prioritet, hvis jeg selv kunne vælge.

Hvad har du altid med dig i lydbogsstudiet?

Jeg har som regel altid en flaske vand med til at klare stemmen. Så har jeg også altid min mobiltelefon med, som jeg sætter på lydløs, når jeg optager, men ofte bruger hvis jeg støder på fremmedord /begreber eller skal finde anden baggrundsviden, der er relevant for historien. Desuden er jeg i et studie med et hæve-sænke bord. Jeg forsøger så vidt muligt at stå op det meste af tiden, når jeg indlæser. Det gør det nemmere at gestikulere, hvilket er med til at lægge vægt bag ordene, når historien spidser til.

Lyt til Amira indlæse Forelsket i Rachel af Nora Roberts!

Månedens indlæser: Amira Jasmina Jensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s