Månedens indlæser: Susanne Storm

Månedens indlæser april
Susanne Storm er skuespiller og instruktør, og har medvirket i en række film og teaterstykker. Sidste forår blev indlæser også tilføjet til CV’et. Senest har hun indtalt Karin Slaughters thriller, De smukkeste.

De smukkeste er jo en psykologisk thriller. Var det uhyggeligt at indlæse den?
Jeg synes, det var en meget voldsom roman at indlæse. Beskrivelserne af tortur og mishandling var virkelig detaljerede, så den var både uhyggelig og spændende at indlæse. Der var nogle virkelig gode plots i romanen, som ikke lige var til at regne ud. Og jeg plejer ellers at være ret spot on, når det kommer til plots. Jeg sad alene om aftenen i  studiet på Islands Brygge og indlæste med en enkelt lampe tændt og ellers kun lyset fra computerskærmen, så det var indimellem noget af en gyser.

Hvis du skal beskrive Claire, hvad er hun så for en person?
Jeg var faktisk irriteret på Claire i starten. Hun havde ikke for alvor taget stilling til, hvad hun ville med sit liv, men hun havde mange hemmeligheder og en stærk intuition, og jeg begyndte at holde mere og mere af hende, som historien skred frem. Hun voksede i den grad i takt med, at udfordringerne væltede ned over hende.

Hvad er det bedste – og det sværeste – ved at indlæse bøger? Og hvad har du altid med dig i studiet?
Det er selvfølgelig irriterende, hvis man kan mærke en kriller i halsen eller en begyndende forkølelse. Jeg er også kommet ud for, at der står et “sagde han” efter en sætning, jeg lige har indlæst lyst og feminint. Så er der ikke andet for end at tage den om.
Jeg bliver ofte grebet af historien og følelser i den, mens jeg indlæser. Fornylig kom jeg til at græde, og det går jo ikke, så der måtte jeg lytte mig tilbage til, hvornår det kunne begyndes at høre på stemmen.
Jeg har altid en termokande med min yndlingsthe, Cool mint, med i studiet og et stort glas vand.
Månedens indlæser: Susanne Storm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s