“Historierne klæber til mig som burrer til en hundepels”

Vibeke Marx
Vibeke Marx. Coprigth: Studio 64

I år er det 25 år siden, at Vibeke Marx debuterede med Held og lykke, Robinson. Siden har hun skrevet en lang række romaner, der særligt er kendetegnet ved hendes sans for persontegninger og menneskelige relationer. I anledningen af Vibekes jubilæum har vi stillet en række spørgsmål til hende.

Hvordan vil du beskrive din udvikling som forfatter over de sidste 25 år?

Skønt jeg havde drømt om at skrive, siden jeg var 7 år, begyndte jeg sent, og derfor var mængden af påtrængende stof kolossal. Jeg skrev om natten, i weekenden, i ferien, på toilettet, og når jeg slog græs. Det var som at kaste op med ord.

Efterhånden som jeg turde kalde mig forfatter, gik det lidt mere roligt til, og jeg kunne gå i flere år om den varme grød, før jeg turde begynde på en ny roman. Faktisk blev jeg med tiden mere i tvivl om egne evner, og den tvivl har jeg fortsat.

Hvor stammer idéerne til dine bøger fra?

Jeg plejede at sige til børn, at når jeg kom hjem fra min tur med hunden, var hunden fuld af burrer, og jeg af historier, men nu har jeg ikke hund mere, så den kan jeg ikke bruge.

Faktisk kommer ideerne oftest, når jeg er optaget af noget andet. Lige nu slæber jeg fx grene væk for min mand, der beskærer træer. Så sker der et eller andet, antageligt fordi sanserne vikarierer lidt for tænkningen. Så det kan godt føles, som om historierne klæber til mig som burrer til en hundepels.

Er der en af dine bøger, du har et helt særligt forhold til?

Min allerførste skønlitterære bog, Held og lykke, Robinson, vandt en konkurrence og gav mig troen på, at jeg kunne noget, så jeg vil altid have et ømt punkt for den, men derudover er jeg meget glad for trilogien Sortehusene, Nederste skuffe og Af ingenting, som blev sået i mig for mange år siden på min svigermors loft, hvor der hang et billede af en ung mand i uniform. Min svigermor fortalte mig, at hun havde kendt ham som barn, men først efter hans død fik at vide, at han var hendes bror, og det var hun meget vred over. Det “hjul” drejer alle tre romaner sig omkring.

Du har skrevet en del relationsromaner, men du har også bevæget dig i mange andre genrer. Er der stadig nye genrer, du gerne vil udforske?

Jeg synes, det mest interessante i verden er menneskers forhold til andre mennesker, så mine bøger vil altid være fyldt med relationer. Jeg ved fra første sætning, hvordan melodien i denne bog skal være, og hvis den kræver det, sprænger jeg gerne nogle genregrænser, men det er nok ikke de udgivelser, hvor jeg har gjort det, jeg er mest kendt for.

I al ubeskedenhed synes jeg, at jeg er god til dialoger, så jeg drømmer somme tider om at skrive noget dramatik.

Lyt til Vibeke Marx’ romaner på Storytel!

“Historierne klæber til mig som burrer til en hundepels”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s