Forord til Kvinden i toget af Paula Hawkins

Den 24. september udkommer den hurtigst sælgende thriller nogensinde, Kvinden i toget, på Storytel. Som opvarmning kommer her et forord til bogen, som forfatteren Paula Hawkins har været så sød at skrive til sine danske lyttere og læsere:

Vi er alle voyeurer: Pendlere er de samme over alt i verden: vi sidder i toget hver morgen og hver eftermiddag, læser avisen eller lytter til musik, vi stirrer dovent ud af vinduet på de samme gader, de samme huse, og af og til fanger vi et glimt af en fremmed persons liv. Og så drejer vi nærmest halsen af led, for at få et nærmere blik.

Jeg voksede op i forstaden Harare i det sydlige Afrika, og her pendler man i bil. Folk som os, der er hvide og velhavende, boede i huse bag mure og låger og haver, og vores liv var skjult for forbipasserende. Da jeg så flyttede til London i en alder af sytten, var denne type storbypendling og sardindåse-tilværelse helt nyt for mig, og jeg syntes, det var fascinerende.

Der er noget helt uimodståeligt over de stjålne blikke ind i andre menneskers tilværelser, frustrerende flygtigt og dog så afslørende. Du har aldrig mødt de personer, der bor i den øverste lejlighed i bygningen ved siden af dit næstsidste stop. Du har aldrig mødt dem, og du aner ikke, hvordan de ser ud, men du ved, at deres søn er vild med Ronaldo, at deres teenage-datter bedre kan lide Arctic Monkeys end One Direction, at de har en svaghed for moderne, skandinavisk møbeldesign og ekspressionistisk kunst.

Du kender disse mennesker. Du kan lide disse mennesker. Og du er ret sikker på, at de også kan lide dig. I kunne blive venner.

Ensomhed og isolation kan være en lige så stor del af bylivet som den daglige pendling, og det gør sig i høj grad gældende for Rachel, der er hovedpersonen i Kvinden i toget. Alting har pludselig ændret sig for hende, og hun er med forvirrende hast gået fra lykke til håbløshed. I desperation for at udfylde tomheden efter det liv, hun en gang havde, begynder hun i sit hoved at danne en forbindelse til et par, som hun ser fra toget hver dag. Disse fremmede er blevet så velkendte for hende, at hun føler, hun kender dem, og forstår dem. Hun skaber en hel fortælling omkring dem og bliver venner med dem i sit eget hoved. Faktisk aner hun intet om deres reelle liv, så hun har ingen anelse om, hvad hun roder sig ud i, da hun, efter at have set noget usædvanligt og chokerende, tager den skæbnesvangre beslutning at krydse linjen, og gå fra voyeur til aktiv deltager i deres fortælling.

Men da hun først har krydset den linje, er der ingen vej tilbage.

Forord til Kvinden i toget af Paula Hawkins

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s